|
Fell Ponyen
Generelt:
Fell Ponyens aner kan føres tilbage til romertiden hvor den blev brugt som trækpony i det nordlige England, både af lokale håndværkere samt af romerne under opførsel af de mange romerkse mure. Desuden var de klart den vigtigste form for transport i et område hvor der kræves stor styrke og skridsikkerhed. Siden hen er Fell Ponyen brugt af alt fra smuglere langs de nordlige kyster, ponyer med stof poser på hovene gav stille og sikker transport af smuglergods! Men også i mindre kontroversielle erhverv blev Fell Ponyen brugt – blandt andet hos Cistersiensermunkene i Cumbrien, hvorfra man mener at den grå farve blev indført idet en hvis flok ponyer var tegn på at de var ejet af et kloster.
Fell Ponyen er en af Storbritanniens 9 oprindelige racer, men på trods af Fell Ponyen aktive rolle i Englands historie var racen alvorligt truet i efterkrigsårene. I landsbyer, byer og på gårdene hvor flertallet af ponyer før var i arbejde, blev de nu erstattet af maskiner. Heldigvis har interessen for ridning og kørsel som fritidsaktivitet vendt udviklingen og uden tvivl vakt ny interesse for Fell Ponyen pga. racens store alsidighed. Antallet af ponyer er stigende og Fell Ponyens fremtid synes sikret.
Tidlige spor:
Den vilde europæiske pony menes at have migreret til de britiske øer ca. 15.000 f.Kr. Èn type dominerede i det nordlige England, og menes at være stamfader til Fell Ponyen. Efterhånden som jagt blev erstattet af dyrkning af jorden og dyrehold, blev antallet af vilde ponyer drastisk reduceret pga. faldet i græsområder. I det nordlige England blev de vilde ponyerne næsten udryddet i nogle landsdele og dem der overlevede levede i små isolerede områder hvilket førte til indavl og regionale karakteristika.
På det tidspunkt hvor romerne var etableret i den nordlige del menes der at have været en særlig type mørke ponyer, omkring 132cm høje, og opdrættet i området omkring Hadrians romerske mur. Under den romerske besættelse af grænsen mellem England og Skotland, blev hjælpetropper bragt ind fra andre lande for at hjælpe med at bemande muren der adskilte de to lande. Disse hjælpetropper har sandsynligvis medbragt deres egen krigs hingste og mange af disse blev sandsynligvis efterladt og siden brugt til avl af blandingstyper i det nordlige England
En krydsning mellem franske, frisiske, tyske, polske, spanske heste, og den oprindelige keltiske pony menes at have formet mange britiske pony racer, herunder Fell Ponyen (79 e.Kr. til ca. 420 e.Kr.)
De fleste af ponyerne var sandsynligvis i afdæmpede farver som brun, dun, sort eller mørk bay, og hvide aftegninger var begrænset. Størrelsen var reguleret af kvaliteten af græsning, og det er usandsynligt at ponyer over 132cm kunne overleve på den nordlige hede. Det var først i anden halvdel af det 20. århundrede, at sort blev den fremherskende farve, efterfulgt af brun, bay, og grå.
En del af de ældste nulevende Fell Pony avlere foretrækker fortsat klart en brun eller en bay pony, fordi, siger de, intet slår deres hårdførhed.
Den tidlige Fell Pony type var et ideelt arbejdsdyr; den var stærk og sikker på benene, rolig af karakter og ikke for stor til at gøre lastning og aflastning vanskelig. Samtidig kunne den bære vægten af en fuld last. I modsætning til de små indfødte ponyer af præ-romerske tid, var den forbedrede Fell Pony type stor nok til at bære en voksen mand og den blev derfor anerkendt som en race med dobbelt formål.
Vikingerne brugte ponyer til pløjning og til at trække slæder, normannerne til fårehyrdning. I det trettende århundrede var der en livlig handel med uld til Belgien, og de lokale ponyer blev brugt til transport af varer. Rundt om i landet kan gamle handelsruter stadig ses i dag.
Den industrielle revolution satte for alvor gang i en udvikling der, direkte eller indirekte, fik stor betydning for hele Storbritannien. Fell Ponyen blev nu brugt til transport af skifer, kobber og bly samt transport af jernmalm fra minerne i den nordvestlige del af England. Når malmen var udgravet skulle den transporteres over land til smelteværker på den nordøstlige kyst, og pga. den ujævne topografi og den fuldstændige mangel på egnede veje og kanaler, skulle man finde andre måder at transportere den tunge last på. Hertil var Fell Ponyen ideel idet den uden vanskeligheder kunne transportere 100 kg ad gangen på næsten 400 km lange strækning.
Jernbanens etablering betød derfor at mange pony hold og ejere blev arbejdsløse, og på ganske kort tid forsvandt i hundredvis af ponyer. De fleste blev solgt til slagtning. Heldigvis blev Fell Ponyen stadig avlet i dens oprindelige område, og på trods af sin dramatiske fremgang og tilbagegang som følge af industrialiseringen, forblev race uændret, for slagtningen af arbejdsponyer rundt om i landet påvirkede ikke den sande Fell Pony avler og hans avlsdyr i Cumbriens bakker.
I de rige 1950'ere begyndte man at ride for fornøjelsens skyld, en fornøjelse der har taget fart siden, og dette har sikret fremtiden for mange af de oprindelige racer. Antallet af registrerede ponyer hos Fell Pony Society er steget gradvist siden da.
Fell Ponyen i dag:
Der er stor efterspørgsel på en all-round familie pony der kan transportere alle medlemmer i familien og samtidig er alsidig nok til både at kunne rides, køres og arbejdes med. Dette gør Fell Ponyen ideel, den er stærk nok til de voksne og samtidig rolig nok og ikke for stor, til børnene. I mange henseender bliver Fell Ponyen i dag brugt og skattet pga. de samme kvaliteter der gjorde sig gældende for 100 år siden.
Fell Ponyen har en god, hurtig og behagelig skridt og dens store hoved og stærke ben garanterer en sikker transport i selv de mest uvejsommer områder. Det er muligt at ride en Fell Pony gennem selv de områder hvor mere spinkle ponyer kommer til kort og Fell Ponyen synes at have en sjette sans som altid er på forkant med situationen uanset om den skal finde vej gennem et fugtigt moseområde eller den sikreste sti ned af bjergene.
Med den stigende interesse for fritids kørsel har Fell Ponyen desuden fået mulighed for at fortsætte det arbejde den har mestret i århundrede. Fell Ponyens store ensartethed gør det desuden nemmere at finde egnede køre par end det er i mange andre racer. Fell Ponyen vinder sjældent på fart, til gengæld kompenserer deres utrættelige energi og styrke og rigtig mange klarer sig aldeles tilfredsstillende i konkurrence med kombineret kørsel. Mange Fell Ponyer anvendes til kørsel af vildt ved jagter. Det engelske kongehus anvender Fell Ponyer til kørsel i højlandet ved Balmoral, men også i kongefamilien bruges Fell Ponyen bredt til både ridning og kørsel. Et stort antal Fell Ponyer bruges landet over til tur-ridning og trekking på grund af deres føjelige temperament og nyttige størrelse. Inden for de seneste år har der desuden været efterspørgsel på Fell Ponyer til handicapridning for både børn og voksne.
Alle de forskellige artede formål gør Fell Ponyen til en ideel familie pony. |
